ER DET OK AT VÆRE DIG SELV? – BÅDE NÅR DU ER STÆRK OG SVAG
Er det ok bare at være dig selv? Også når du er ked af det, føler dig sårbar og usikker eller bare har det lidt svært? Eller omvendt – er det ok at være stærk og stå op for dig selv? – når du måske plejer at gøre dig mindre end du er?
Mange af os har svært ved at vise os overfor andre, når vi føler os sårbare og usikre, da vi ofte har lært fra barnsben, at disse følelser er nært beslægtede med følelsen af skyld og skam.
I vores voksne liv kan dette vise sig ved, at vi skjuler os selv, når vi føler vi ikke lige er perfekte, stærke eller på toppen – af angst for at afvises eller ikke være god nok.
En ond cirkel
Vi har på mange måder lært eller fået opfattelsen af, at vi er mere værd, når vi er stærke, har tjek på alting, er glade og effektive. Derfor gør vi os ekstra stærke, hårde eller isolerer os, når følelser af mindreværd, angst eller ensomhed dukker op og vi ikke lige synes, vi kan dele dem med nogen.
Dette er umådeligt smertefuldt i sig selv, men oveni dette begynder vi ofte at kritisere og dømme os selv hårdt og ubønhørligt.
Det er en ond cirkel, som styrker følelsen af at være mangelfuld og ikke god nok som vi er. Vi har et idealbillede om, at vi hele tiden skal kunne præstere, være stærke, afklarede og være på toppen. Og så prøver vi på alle mulige måder at dække over vores sårbarhed og naturlige usikkerhed, som for nogen er lig med at vise svaghed.
Når vi fornægter os selv
Når vi således fornægter nogle sider i os selv, begynder vi at føle os endnu mere tomme og mangelfulde og uanset hvor meget succes vi end har i det ydre, så vil disse følelser af ikke helt at være gode og elskelige nok gnave i vores indre. Som et hul eller en tomhed vi for alt i verden skal dække over – både overfor os selv og vores omgivelser.
Vi afskærer os således fra os selv og andre, og mister den indre og ydre kontakt, der hvor vi i virkeligheden har allermest brug for det.
Styrke, integritet og dybe relationer
Lad mig slå fast. Det er ikke svagt at være sårbar. Måske tværtimod. Måske er det et sandt tegn på styrke og integritet, når man tør være sig selv – både når man er stærk og når man er såkaldt svag. Med andre ord være et helt naturligt menneske.
Derfor er det så helende og befriende, når vi indimellem kan dele vores sårbarhed og vores sande følelser og tanker med hinanden. Det giver dybde og mening ind i vores relationer. Vi opdager, at vi er helt ok som vi er og at vi dybest set alle kender til de samme følelser og tanker som så mange andre. At vi ikke er alene. At sårbarheden gør os både mere levende, stærke og kærlige.
At gå i terapi eller coaching er guld værd
Har man ikke lige nogen at dele sine følelser og tanker med eller man ikke helt ved hvordan man skal gribe det an, så er det en god ide at lære det i et trygt rum sammen med en god terapeut.
I individuelle forløb eller i kursus-sammenhænge har man mulighed for at opleve, hvordan ens sårbarhed eller følelser af mangelfuldhed kan blive døråbningen til større forståelse, accept og selvudvikling.
Når vi lærer at rumme og elske os selv, vil vi også have nemmere ved at dele os selv mere ægte og klart med andre. Og det er guld værd i alle ens forhold og relationer.
Kærlig hilsen Kasha
