Essens
Essensen er det virkelige i os, det oprindelige som ikke er betinget eller frembragt af noget ydre. Den er vores oprindelige iboende natur, et nærvær som kan have mange forskellige former af kvaliteter i sig. Måske opleves det som fredfyldt, som ro og stilhed, som glædesfyldt eller som styrke og fasthed. En værensform, som vi alle oplever i glimt, men oftest uden at erkende at det er, hvem vi i virkeligheden er.
Essensen er altid nærværende i os, men sindet er ofte så fyldt op af tanker og ideer, at essensen ikke opdages. At integrere arbejdet med essens, det som er det sande, det der beskriver det virkelige, det ægte i os, gør arbejdet med selvudvikling dybere og mere meningsfuldt. Essensen bliver efterhånden et permanent og vedvarende nærvær, som bliver centrum og ens identitet. Når vi tillader essensen at træde frem, forvandles vores tilværelse, vores måde at være tilstede på og vi oplever at intet mangler. Mange betegner det som en tilstand af at være fuldbyrdet og indre lykke.
Integration af dybdepsykologi og spiritualitet
Diamantmetoden, “Diamond Approach”, som er udviklet af A.H. Almaas og Faisal Muqaddam, USA, integrerer arbejdet med den moderne dybdepsykologi og spiritualitet. Den bygger på en forståelse af, hvordan vi mister essensen under den tidlige opvækst og udviklingsproces, og hvordan vi kan bevidstgøre og genvinde alle aspekter af essensen, af vores væren.
Diamantmetoden udforsker den essentielle væren, som den dybeste sandhed om hvem vi er. Her betragtes den spirituelle rejse som en proces, hvori personligheden gradvist slipper grebet om vores væren og samtidig tillader essensen at træde frem. Herved forvandles vores tilværelse og muliggør at vi kan realisere vores fulde potentiale.
At leve vores dybde
Essensen udtrykker sig gennem mange forskellige kvaliteter, som styrke, glæde, kærlighed, tillid og indre ro, og når disse kvaliteter igen vækkes og aktiveres i os, falder vi ubesværet ind i en dybere form for væren. Vi oplever alle disse kvaliteter i glimt og derfor har vi også bevidst som ubevidst en længsel efter at finde os selv, da vi ved det er muligt at stråle ud fra os selv og opleve disse kvaliteter i et kærligt nærvær, en værens form.
At leve ud fra vores egen dybde og med åbent hjerte, kræver at vi afdækker den struktur som er bygget op omkring vores essens, vores kerne. En struktur som indeholder elementer fra vores historie, fra gamle mønstre og overbevisninger, af fysiske spændinger, følelser og vores begrænsende selvbillede. Essensarbejdet giver os mulighed for at skelne mellem vores sande og falske jeg og frembringer en ny bevidsthed, så vi kan møde os selv og hinanden ud fra en dybere dimension.
Roller og strategier
Når vi mister kontakten med essensen, forsøger personligheden at erstatte eller dække over den indre følelse af tomhed, mindreværd og usikkerhed, med vores strategier og reaktionsmønstre, f.eks. ved altid at være den stærke, den sjove, have travlt eller tage os af alle andres behov. Vi opretholder på denne måde en slags facade, en skal, i håbet om at det kan gøre os lykkelige og værdifulde. Det lykkes sjældent, da vores facade alt andet lige kun er en tom skal. En overfladiskhed, som for de fleste af os ikke længere føles nærende og opbyggende, for inderst inde ved vi godt at dette ikke er, hvem vi dybest set er. Desværre har vi ofte identificeret os med denne skal og tror det er hele os, men indeni findes sjælen, essensen, de oprindelige kvaliteter, som længes efter at folde sig ud og blive set og elsket som det, vi oprindelig er.
Tab af essens
Som børn var vi i umiddelbar kontakt med vores naturlige jeg, vores essens, med dens forskellige kvaliteter. Men vi mister forbindelsen til den i løbet af opvæksten og de essentielle kvaliteter, som f. eks. kærlighed, styrke og glæde tabes eller dækkes til.
Dette sker, da de færreste forældre har kendskab til essensen og således ikke kan støtte og spejle barnet i dette nærvær. I stedet lærer barnet at forme og tilpasse sig omgivelsernes ønsker og behov, via forskellige roller og strategier, i håbet om at vinde deres accept og anerkendelse. Og herved mistes essensen efterhånden som vores personlighed dannes.
Personligheden udvikler sig sideløbende med tabet af essens, for at udfylde det tomrum der opstår, når kontakten til essensen mistes. Vi identificerer os med personligheden og tror det er den vi er og mister derved kontakten til flere og flere aspekter af essensen, til vores sjælelige kvaliteter.
Dette tab af essens er årsag til mange menneskers essentielle smerte og som voksen opleves det ofte som en slags mangel eller ufuldkommenhed, som en dyb følelse af værdiløshed og utilstrækkelighed, faktorer som stærkt medvirker til det vi kalder for udbrændthed.
At genvinde essensen
Essensen går sjældent helt tabt, da den har en enorm kraft og styrke. Det ses tydeligt hos børn, hvordan de igen og igen rejser sig op i deres livlighed og glæde, selv om de skuffes og taber modet. Når vi begynder at løsne os selv fra den falske identitet, opstår der en større rummelighed i os og selvbilledet eller den psykiske struktur, egoet, opløses. Som essensen udvikles og frigøres, afdækkes personligheden og vores indre frigørelse bliver mere og mere en realitet.
For at kunne møde os selv i alle aspekter, må det ubevidste bevidstgøres og vi har brug for at udvikle vores nærvær og opmærksomhed, ligesom vores mod og sensitivitet er nødvendig. At turde være åben og sårbar kræver både mod, sensitivitet og medfølelse.
At arbejde med sig selv
At arbejde med sig selv, at søge sin egen sandhed er for de fleste et indre kald, en længsel efter noget dybere og ægte. Måske startes rejsen ud fra følelser af utilfredshed, mindreværd, stress, nysgerrighed eller ønsket om at komme videre, men bag ved de mange tilsyneladende grunde til at starte eller fortsætte arbejdet med sig selv, ligger der næsten altid et dybtfølt ønske om at finde sig selv, om at kunne være nærværende og kærlig både overfor sig selv og andre. Om at være mere autentisk og om at leve i overensstemmelse med ens egne værdier og overbevisninger, om at være sand mod hjertets længsel og ens dybeste følelser.