This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Healingsmassage
Oplev levende og ressourcefyldt nærvær i kroppen med healingsmassage
At modtage massage og berøring, som er givet med opmærksomhed, nærvær og i trygge omgivelser, får os til at slappe af og give efter. Får os til at give slip på måske mange måneders opspændthed og travlhed, for herefter at rejse os igen med samlet og fornyet energi.
Hvad er healingsmassage?
Healingsmassage er en blid, dybdegående og omsorgsfuld massage- og berøringsform, som giver større kropsbevidsthed og selvindsigt. Det er en holistisk og terapeutisk afspændende luxusmassage Massagen eller kropsterapien foregår mest uden ord og starter altid med en indledende og afklarende samtale, således at selve massagen kan fokusere direkte på de områder, der har brug for det.
I healingsmassage får vi adgang til de kvaliteter og ressourcer, vi naturligt er i kontakt med, når vi er nærværende og hviler i os selv. Responsen efter massagen viser sig både i form af fysisk som psykisk overskud og afspænding. Symptomer og smerter der lindres og nogle gange helt forsvinder. Større sanselighed, velvære, klarhed og en dyb følelse af fredfyldthed.
Udover at være et dejligt redskab for afspænding, velvære, stress- og smertehåndtering, er healingsmassage også et smukt og værdifuldt redskab for healing og selvudvikling.
Book en session allerede i dag!
*Efter tilmelding vil du blive kontaktet af Kasha for nærmere aftale
Indre stabilitet og selvværd
Gør kroppen fri af fysiske og psykiske spændinger, stress og uro
Healingsmassagen forløser og frisætter de spændte og blokerede kropsområder og giver modtageren mulighed for at opleve, hvordan de ressource- og energifyldte områder i krop og sind udvides og fyldes af et stabilt og levende nærvær.
Kroppens iboende ressourcer er utallige. Når kroppen er fri af fysiske som psykiske spændinger, stress eller uro, er det muligt at få adgang til ens styrke, handlekraft, selvværd og evnen til at kunne sætte grænser og række ud til ens omgivelser. Kunne åbne hjertet og samtidig være forankret i sin egen indre ro og klarhed.
Healingsmassage er langt mere end en almindelig fysiurgisk massage. Den er baseret på de sammenhænge, der er mellem krop og sind og tager samtidig hensyn til energistrømmene i kroppen, akupunktur-og energipunkter, til chakraerne og til de forskellige mentale, følelsesmæssige og spirituelle lag, der findes i kroppens aura.
Mange af teknikkerne, bl.a. chakra-afbalancering og Joint Release (led-forløsende massage) kan med stort udbytte sagtens bruges uden på tøjet, da der ikke nødvendigvis skal anvendes olie eller lignende.
Joint Release – Effektiv og mirakuløs hurtig
En naturlig del af healingsmassage
Stress og tanke-tyranni
Stress, tanke-tyranni og smertefulde følelser sætter sig i kroppen som spændinger og man har ikke nogen form for energifyldt eller nærende kontakt med sig selv.
Med tiden opstår der en permanent spænding i kroppen, som forhindrer os i at opleve vores naturlighed og styrke, samt glæden ved bare at være til.
Hvad er Joint Release?
Joint Release, som er en naturlig del af healings-massage, er en teknik, hvor man arbejder med blide og lette bevægelser af leddene, som harmoniserer krop og nervesystem på samme tid.
Det er en teknik som også bruges i bl.a. Body SDS og Tragermassage, men i healings-massage er Joint Release brugt på en blidere og mere integrerende måde, så modtageren får mulighed for at opleve sig selv fra et dybere og sandere sted.
Man kan således opleve kroppens og sjælens iboende værens tilstande og virkningen af denne massageform, er både effektiv og mirakuløs hurtig, da det er muligt at åbne og frisætte steder, hvor almindelig massage eller andet kropsarbejde normalt ikke kan nå ind.
Book en healingsmassage allerede i dag!
Anbefalinger fra klienter
Jeg vidste en del om det ubevidste sind, men ikke at det kunne nås via massage af kroppen, kombineret med samtale. Kasha har en utrolig kærlig og omsorgsfuld måde at hjælpe én igennem den ofte svære proces det er, at få forløst gamle traumer, eller uhensigtsmæssige mønstre på.