Min egen rejse
Som barn oplever man sig selv som centrum på godt og ondt. Jeg troede det var min skyld, når de voksne skændtes, var tavse, truede med at gå fra hinanden eller var kede af det.
Enhver smerte, utilfredshed, kritik, manglende nærvær og til sidst deres skilsmisse, oversatte jeg ud fra barnets evne til at forstå. Det blev til, at det var min skyld de skændtes og mig, der ikke var god nok til at holde sammen på dem.
Det gik selvsagt ud over min følelse af tryghed. Jeg blev bange for at miste og blev usikker på mig selv. Til sidst lærte jeg at beskytte mig selv ved at gøre mig stærk og lukke af for mine egne behov.
Som ung kvinde formåede jeg at have et godt liv udadtil. Jeg klarede mig fint og var meget afholdt, men på trods af min ydre succes var jeg meget selvkritisk, ensom og usikker indeni. Jeg tvivlede på mig selv, følte mig bange og ikke god nok. Jeg troede, jeg altid skulle præstere, være den stærke og ikke vise mine sårbare sider for at blive anerkendt og elsket. Jeg var kort sagt bange for at være mig selv!!
Jeg havde en overbevisning om, at jeg altid skulle præstere og være den stærke og ikke vise mine mere sårbare sider, for at blive anerkendt og elsket.
- Kasha Hansen
Det gik fint, indtil det en dag gik helt galt!
Mit forsvar forsvandt som dug for solen og livet føltes totalt meningsløst og ikke værd at leve. Det var som noget dybt i mig ikke længere kunne holdes indespærret bag en tilsyneladende glad og tjekket person. Det er i dag meget længe siden, men jeg glemmer det aldrig!